H.C. Andersen blev født i Odense den 2. april 1805. Hans forældre var fattige. Faren var skomager, men tjente ikke meget. Moderen havde ikke et fast arbejde, men tog opgaver som tjenestepige og køkkenhjælp samt hjalp til ude på gårdene i høsttiden.
Hjemmet var lille, kun 18 kvadratmeter. Det bestod af en stue og et køkken. I stuen var farens skomagerværksted, forældrenes seng og H.C. Andersens seng. Ved vinduet var der en hylde med bøger, og på væggene hang der billeder. Selvom det var småt, var hjemmet stort og rigt for den lille Hans Christian, og selv de mindste ting satte gang i hans fantasi.
H.C. Andersen legede mest alene. Han var lidt bange for de andre drenge, som han syntes var rå og farlige. Han ville helst lege derhjemme, hvor han blandt andet lavede små forestillinger på det dukketeater, hans far havde bygget til ham. Han syede pindedukker og dukketøj, som han brugte i forestillingerne. H.C. Andersen sagde selv: “Jeg var et underligt drømmende barn.”
Da H.C. Andersen var 11 år, døde hans far. Det var svært for hans mor at få pengene til at slå til, så H.C. Andersen måtte ud at arbejde for at tjene penge. Han blev ansat på en klædefabrik. Arbejderne på fabrikken var fanger fra Odense Tugthus…
Som voksen kom H.C. Andersen indimellem tilbage til Odense og besøgte også sin mor enkelte gange, inden hun døde som alkoholiker i dyb fattigdom i 1833. Hans mors hårde liv brugte han som inspiration til flere af sine eventyr, blandt andet Den lille pige med svovlstikkerne og Hun duede ikke.
I december 1867 blev H.C. Andersen udnævnt til æresborger i Odense. Han var blevet en stor, berømt digter, og byen var pyntet med flag og fejrede ham med fakkeloptog. Spåkonens forudsigelse var gået i opfyldelse, og det var en meget betydningsfuld dag i H.C. Andersens liv. Desværre blev festen næsten ødelagt for ham på grund af…